Co-teaching
Hvad er co-teaching?
Co-teaching er, når to eller flere professionelle samarbejder i de tre undervisningsled forberedelse, udførsel og evaluering ud fra en afstemt organisering af undervisningen.
Første led handler om forberedelse. Når I forbereder jer sammen, udnytter I begge parters faglige viden og erfaringer, hvilket skaber en koordineret undervisning, hvor alle ved, hvad de skal gøre.
Ved udførelse ser I, hvordan co-teaching gavner både elever og jer som lærere, da det giver mulighed for at lære af hinanden og forbedre undervisningsmetoderne. Ved at bruge forskellige organiseringsformer kan I tilpasse undervisningen til elevernes behov.
Til sidst kommer evalueringen. Det er ofte en udfordring, men den er vigtig for at forbedre undervisningen og øge elevernes deltagelse. Erfaringer fra undervisningen og refleksion over disse erfaringer hjælper med at forbedre fremtidige forløb og bidrager til at fastholde og videreudvikle de opnåede resultater.
Du kan læse mere om co-teaching i Heidi Janssons opsamling herunder.
Sådan arbejder Aalborg Kommune med co-teaching
Alle almenskoler i Aalborg Kommune anvender co-teaching i deres organisering, som svaret på bedre og flere
deltagelsesmuligheder for alle elever. Heidi Jansson har været projektleder for Aalborg Kommunes co-teaching de sidste tre år, og i den tid hun samlet viden og erfaringsbaserede fund, som hun nu har dokumenteret med tilhørende inspirationsmaterialer og skabeloner.
Hvis du har spørgsmål til materialerne eller har brug for sparring, er du velkommen til at kontakte Heidi Jansson på hjan-skole@aalborg.dk.
Inspiration og skabeloner fra Aalborg Kommune
Når co-teaching virker
I dette webinar får du en kort introduktion til co-teaching, viden om hvad god co-teaching er og et muligt næste skridt til co-teaching.