Elevinddragelse

Laura Lundys model kan anvendes på alle de områder, hvor der er fokus på at styrke inddragelse af børn og unge. Modellen er udviklet på baggrund af Børnekonventionens artikel 12 og handler om at sikre retten til at børn og unge kan udtrykke deres synspunkter, og at disse synspunkter tillægges passende vægt. Modellen viser, at der er fire elementer som skal være til stede, før der kan være tale om reel inddragelse af børn og unge: Rum, Stemme, Indflydelse og Tilhører. Se og læs mere om selve modellen på side 6 i materialet fra Social- og sundhedsstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår.

Aalborg Kommune har gode erfaringer med at anvende modellen. De har indgået et samarbejde med UNICEF om at være Børnevenlig Kommune, og arbejder i den forbindelse med Laura Lundys model på flere i niveauer i kommunen. Herunder ses en oversigt over modellen, samt en guide til, hvordan man kan arbejde med modellen relateret til skolens hverdagsrum. Det kunne f.eks. være i forhold til elevinddragelse i undervisningen. 

• Aalborg Kommunes oversigt over Laura Lundys model (PDF)
• Guide til at arbejde med modellen til skolens hverdagsrum - Aalborg Kommune (PDF)

Harts deltagelsesstige kan anvendes til at reflektere over i hvilken grad, man reelt skaber et demokratisk rum for elevernes perspektiver i skolen. I nedenstående model, som er udarbejdet af Aalborg Kommune, visualiseres 8 trin for grader af deltagelse. Ved siden af modellen er der plads til, at man kan enten kan notere eksempler fra egen praksis eller udvikle nye enten alene eller sammen med kollegaer.

• Harts deltagelsesstige ifølge Aalborg Kommune

På UNICEF’s læringsunivers kan der findes inspiration til gode eksempler på børneinddragelse. Meget af det er samtidig med det formål at lære børn om deres rettigheder.

I forskningsprojektet Reaching the Hard to Reach har man arbejdet systematisk med måder hvorpå elever kan inddrages i udviklingen af inkluderende undervisning. På baggrund af projektet er der udarbejdet en værktøjskasse med fokus på elevstemmer, hvor man kan finde inspiration til udvikling af undervisning.

Metoden består I, at eleverne færdiggør en række ufærdige sætningerne. Man kan arbejde med metoden på flere måder, og eleverne kan enten individuelt eller i fællesskab gøre sætningerne færdige. De kan også starte med at gøre det individuelt og efterfølgende gøre det sammen i grupper. Man kan også vælge at samle sætningerne på nogle plancher i klassen. Sætninger kan handle om mange forskellige ting og om forskellige områder af skolens praksis. Sætningerne kunne f.eks. være:

• Jeg synes undervisningen er kedelig, når…
• Jeg lærer bedst, når…
• Jeg har det godt i klassen, når…
• Hvis jeg var lærer, så…
• Jeg deltager godt, når…
• Osv.

Her ses et eksempel fra praksis, hvor en matematiklærer fra en skole i Rebild Kommune bl.a. har brugt ufærdige sætninger som inspiration til at blive klogere på elevstemmerne i sin klasse.

Læreren fortæller:

”8. årgang har i år været udfordret på engagement og motivation, og efter sparring med UCN, hvor dette var temaet, udformede jeg et spørgeskema, hvor jeg spurgte ind til elevernes syn på matematikundervisningens struktur samt indhold.

Svarene blev samlet til en oversigt over hele klassen, som jeg gennemgik og efterfølgende hang op i klassen, så det blev tydeligt for alle, at de lærer forskelligt og har forskellige behov og interesser.

Eleverne har virket glade for min interesse for dem og følt sig "taget alvorlige".”

Se evalueringsskemaet fra matematiklæreren fra en skole i Rebild Kommune (PDF).

I forbindelse med et forskningsprojekt om unges motivation i udskolingen har forskerne bl.a. anvendt metoden SnapLog til at forstå unges motivation for uddannelse og læring, herunder også sammenhængen mellem deres levede liv og deres skoleliv (Pless mfl., 2015). Nedenfor ses hvordan de har gjort, med undtagelse af den del der omhandler, hvad billederne skal bruges til. Her står der i stedet, hvad man som lærer/pædagog kan bruge billederne til i en skolepraksis. Metoden kan nemlig fint anvendes til at få et større kendskab til elevperspektiverne i skolen og er også en god mulighed for at kunne forbinde undervisningen til elevernes interesser og hverdagsliv.

Information til eleverne:

Hvad skal du tage billede af?

• Det der optager dig i skolen og i din fritid – situationer der gør dig nysgerrig.
• Det du synes er kedelig og meningsløst i skolen og i din fritid – situationer hvor du tænker, at du hellere ville lave noget andet.

Hvordan skal du tage billederne?

• Tænk på at billederne skal vise hvordan din hverdag ser ud (skole, fritid, derhjemme). Det behøver ikke være flotte eller smarte billeder, men tænk på:
• At have lyset i ryggen
• At gå tæt på det du tager billede af
• At tage et ekstra billede, hvis du ikke synes det første blev godt nok

Hvad skal du gøre med billederne?

• Når ugen er gået, skal du udvælge 12 billeder.
• 6 billeder fra skolen: 3 der viser noget ud er optaget af og 3 der viser noget du synes er kedeligt og meningsløst
• 6 billeder fra din fritid: 3 der viser noget ud er optaget af og 3 der viser noget du synes er kedeligt og meningsløst
• Send billederne til: (lærermail) – hvis du har lyst, må du gerne skrive en kommentar (hvad viser billedet, hvad betyder det for dig osv.)

Hvad skal billederne bruges til?

• Vi lærere er nysgerrige på hvornår I oplever skolen meningsfuld, og hvornår I ikke gør.
• Vi vil derfor gerne tale med jer efterfølgende i en elevsamtale, om de billeder I udvælger.
• Vi ved I er meget forskellige, men vi ønsker at lave undervisning der på forskellig vis skaber motivation og engagement.

Fremtidsværkstedet er en demokratisk metode, der kan bruges til at skabe ideer og sætte udviklingsprocesser i gang på måder, der rusker lidt op i rutiner og vaner. Det kunne f.eks. være en måde at inddrage eleverne i udviklingen af undervisning. Ideen bag fremtidsværkstedet er, at hvis vi skal kunne gribe ind og forandre noget fremadrettet, som tager oplevelserne af frustration og problemer seriøst, så skal både kritik og fantasi slippes løs (Warming, 2011). Derfor består fremtidsværkstedet af 3 faser: kritikfasen, utopifasen og realiseringsfasen.

Kritikfasen: her må eleverne formulere alle de kritiske udsagn, de kan komme i tanke om i forhold til et givent tema, f.eks. frikvarterer eller idrætsundervisning. Det er ikke tilladt at kommentere eller stille spørgsmål til udsagnene. Alt bliver taget alvorligt og skrives op. Der kan evt. sættes tid på denne del af processen. Hvis det er muligt, kan udsagnene efterfølgende tematiseres og/eller prioriteres.
En opmærksomhed i denne fase kunne være, at huske på at have fokus på processen – det er ikke en kritik af dig som underviser. Det eneste spørgsmål, der må stilles kunne være: ”Prøv lige at fortæl noget mere om det”. En anden opmærksomhed er, at de yngste elever jo har lært, at man ikke må brokke sig, og de er ofte gode til at overholde det. Så sørg for at give plads til deres holdninger.

Utopifasen: denne fase kan også kaldes fantasifasen. Her gælder det om at vende kritikken af ”elendigheden” til ideer og visioner om hvad man godt kunne tænke sig. Virkeligheden sættes ud af kraft, og man behøver ikke bekymre sig om, hvad der kan lade sig gøre, og hvilke forhindringer der er. Igen tages alt alvorligt og skrives op. Eleverne kan med fordel hjælpe hinanden med at arbejde videre på udsagnene. Er der nogle af dem, som kan forbedres, eller nogle, der har potentiale til at kunne udfoldes yderligere. Igen tematiseres og prioriteres de forslag der er kommet.

Realiseringsfasen: her drøfter man de prioriterede temaer fra fantasifasen med henblik på at omsætte dem til virkelighed. Hvilke elementer vil kunne gå i opfyldelse, og hvad skal der til, før det gør det?

Sidste fase: selvom fremtidsværkstedet ikke indeholder en fjerde fase, er det alligevel vigtigt, at realiseringsfasen ikke er det sidste. Der skal aftales et tidspunkt, hvor der samles op og processen evalueres med eleverne.

Metoden kan faciliteres på mange måder. Det kan gøres på klassen eller i kombination med individuelle og/eller gruppe processer. Faserne (eller nogen af dem) kan tegnes, bygges ellers skrives. Der er mange muligheder. Sørg for at der er gode redskaber til rådighed – f.eks. plancher og post it’s, farver og papir, Lego eller andet.

Forskellige didaktiske tilgange har elevinddragelse som et centralt element. Herunder ses et par eksempler:

Cooperative Learning er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter nogle bestemte principper. CL er med til at skabe et demokratisk klasseværelse, hvor den enkeltes ret til selvudfoldelse sikres gennem strukturerne i undervisningen (Kagan og Stenlev, 2006). CL er elevcentreret med en høj grad af elev-aktivitetsniveau og med muligheder for at den enkelte kan udfolde sig. Samtidig er der stadig en relativ høj lærerstyring. 

Deltagelsesdidaktik – en model til planlægning af undervisning, der er inspireret af Universal Design for Learning, hvor elevperspektiver er et af nøglebegreberne. Læs mere om hvordan man bruger modellen i følgende artikel Deltagelsesdidaktik eller i bogen Deltagelsesdidaktik (Haaber og Olesen, 2024).