Børneperspektiver i inklusionsarbejdet - hvorfor og hvordan?
Hvorfor er det relevant at undersøge og udforske praksis fra et børneperspektiv? Det er relevant, hvis vi vil forstå hvordan børns handlinger hænger sammen med den kontekst de deltager i. Børn oplever det der sker i skolen forskelligt fra de voksne, ligesom det enkelte barn oplever skolen forskelligt fra de andre børn. Vi er derfor nødt til at bestræbe os på at se ned med børnene ud i deres skoleliv i stedet for at se på dem. På den måde kan vi få øje på, hvordan deres deltagelse og deres grunde til at handle, agere og reagere som de gør, hænger sammen med de betingelser der er til stedet, i det de deltager i. Når vi bliver klogere på hvad vanskelighederne i skolen handler om for det enkelte barn og hvordan de er forbundet med f.eks. sociale dynamikker i fællesskabet eller organisering i undervisning, kan vi bedre målrette vores forskellige interventioner.
Hvordan anlægger man så et børneperspektiv? Vi kan jo ikke med sikkerhed vide, hvad den anden tænker og føler, og kan dermed heller ikke vide, hvordan hverdagslivet opleves af et barn. Børneperspektivet vil dermed altid være et analytisk perspektiv på børnene og de sammenhænge de indgår i. Når vi alligevel forsøger at anlægge et børneperspektiv, handler det altså om at kigge fra barnet og rundt om barnet, for at få viden om hvordan betingelser har betydning for barnets deltagelsesmuligheder. Betingelser for deltagelse handler både om organisatoriske og strukturelle rammer, professionelles håndteringer og didaktiske valg i undervisningen, professionelles relationelle tilgang til børn, samt børnenes indbyrdes betydning og børnenes perspektiv kan kvalificere vores udvikling af skolens hverdagspraksis.
I bogen 'Skolevanskeligheder og inklusionsmuligheder - fra et børneperspektiv', som er skrevet af Christina Holm Poulsen og udgivet af Hans Reitzels Forlag findes model og observationsskemaer man kan anvende og tage udgangspunkt i, når man arbejder med at anlægge et børneperspektiv. Vi kan ikke bringe den her af hensyn til rettigheder.
Først udvælges hvilket barn eller hvilke børn, der kigges fra. Dernæst foretager man observationer, hvor der fokuseres på at kigge efter: Hvad barnet, der kigges fra, gør? Hvad er det optaget af og engageret i? Hvad ser ud til at være vigtigt for barnet? Hvad gør de andre børn? Hvad prøver de på? I hvilken sammenhæng gør det det?
Når observationerne er foretaget, udvælges de observationer, der har gjort særligt indtryk. Prøv at forstå, hvad der er på spil for barnet/børnene. Brug de samme spørgsmål, som dem I brugte i observationen. Med afsæt i den viden analysen har tilvejebragt, kan I nu arbejde med udvikling og afprøvning. Hvilke forandringer giver den nye viden anledning til? Hvilke initiationer kan igangsættes? Hvordan vil I følge op?
Modellen kan findes på forlagets hjemmeside under "ekstra materialer".
