Relationsarbejde og fællesskaber

Det er gennem fællesskaber skolelivet får mening, og at inklusionsarbejdet har det meningsfulde fællesskab som mål og udgangspunkt. Dette er også grundlaget for den inklusionsforståelse "Den Mangfoldige Folkeskole" beror på.

Relationscirklen gentænkt – fokus på deltagelsesmuligheder

Relationscirklen anvendes ofte i skolen og er et redskab til kortlægning af de relationer, man som fagperson har til de elever, man arbejder med. Ved at bruge relationscirklen er det muligt at danne sig et overblik over, om alle børn har en tæt relation til en eller flere voksne, samt hvem man skal være særlig opmærksom på i sit relationsarbejde.

Når man arbejder med relationscirklen, kan det enten gøres som enkelt person – eller i teamet.

Hvis man arbejder med den alene, skriver man sit eget navn i midten af cirklen for derefter at placere børnene én efter én, alt efter, hvor tæt man oplever relationen. Når man har placeret alle eleverne, kan figuren give anledning til egne refleksioner over, hvordan eventuelle skrøbelige relationer kan forbedres, og hvilke handlinger det vil kræve.

Arbejder man sammen i teamet, udfylder hver lærer/pædagog sit eget ark, for derefter at sammenligne på tværs. En placering af børnene skal lægge op til en snak om, hvorfor nogle børn er ”på indersiden” hos os og hvorfor andre er ”på ydersiden”. Det er vigtigt at være bevidste om, at det er de voksnes ansvar at skabe og bibeholde de gode relationer til børnene, og relationscirklen kan være det visuelle overblik, når vi taler om børnene. Det er aldrig godt nok, at et barn kun har én tæt voksenrelation – det bliver for sårbart for barnet.

Når man bruger relationscirklen, enten alene eller som personalegruppe, er det en rigtig god idé at genbesøge cirklen jævnligt.

Et redskab til flere relevante kortlægninger

Udover relationen til de voksne, ved vi, at der er en lang række andre faktorer, der også har betydning for børns deltagelsesmuligheder i skolens fællesskaber – både i og udenfor undervisningen. 

Her kan idéen bag relationscirklen også være et godt redskab. Cirklen kan fx sige noget om: 

• Børnenes motivation for undervisningen.
• Elevernes interesser
• Hvornår de lærer bedst
• Hvor deltagende børnene er i forskellige aktiviteter i og udenfor undervisningen
• Hvor er barnet i fællesskabet
• Og mange flere… 

Fremgangsmåden er, som med relationerne, at man skriver det man ønsker at undersøge i midten, og så placerer man børnene i cirklen alt efter hvor motiverede/deltagende/tætte de er. 
Cirklen kan udfyldes som enkeltperson, som team eller med barnet. Man kan også starte med at udfylde cirklen som team og derefter udfylde den med barnet for at få barnets perspektiv på fx egen rolle i fællesskabet og undervisningen.

Konkrete eksempler på brugen af relationscirklen

Relationscirklen kan bruges som et sociogram til kortlægning af elevernes plads i klassens fællesskaber og hierarkier.

Man sidder enten med en elev alene eller med en gruppe, som man ved, er trygge ved hinanden. Læreren/pædagogen stiller spørgsmål som: ”Hvis centrum af cirklen er det mest attraktive sted at være, hvilke elever i klassen befinder sig så der? Hvor er du selv i cirklen? Hvem foretrækker du at arbejde i gruppe med? Hvem foretrækker du at være sammen med i fritiden?”.

I takt med at man får talt med flere og flere elever, danner der sig et grafisk udtryk over klassens hierarkier. Dette overblik kan læreren/pædagogen bruge didaktisk i sin forberedelse af undervisning og aktiviteter generelt. Oplysningerne kan også danne afsæt for en snak med klassen, alt efter hvad overblikket viser (Schleicher, 2023).

Som forberedelse til dette, kunne det også være interessant, at man som lærer/pædagog har udfyldt et ark selv inden. Efterfølgende kan man sammenligne elevernes svar med de antagelser, man selv havde. Måske har man godt tjek på hierarkiet – eller måske viser der sig noget, som man slet ikke havde set. 

Når man bruger relationscirklen med eleven kan man sætte elevens navn i midten af cirklen og så stille spørgsmål fx omkring motivation for undervisningen. Man kan starte med at placere fagene, hvor dem tættest på midten, er dem, barnet/den unge er mest motiveret for. Herefter kan man så være nysgerrig på, hvorfor det lige præcis er de fag, der ligger som de gør:

• Er undervisningen kedelig? Sjov? Svær?
• Har barnet en tæt/fjern relation til underviseren i de forskellige fag?
• Er der tale om stillesiddende fag? Gruppearbejde?
• Elsker barnet/den unge bevægelse? At være kreativ?

Som ovenfor danner der sig løbende et overblik over motivationen for undervisningen. Hvis man giver sig tid til at tale med alle sine elever, vil man også her danne sig et overblik, man kan bruge i sin planlægning af undervisning. 

Cirklen er også et godt redskab, hvis man vil øge sin egen opmærksomhed på, hvor meget man egentlig ved om sine elever. Når man planlægger undervisning og aktiviteter med udgangspunkt i elevernes motivation, er det selvfølgelig vigtigt, at man rent faktisk ved, hvad der motiverer dem. Måske har man et godt overblik over de fleste i klassen, men sidder der nogen, som man kun ved lidt om? Og harmonerer ens egne antagelser om elevernes interesser egentlig med eleveres egne perspektiver på dette? Ved at bruge cirklen, kan man blive klogere på, hvilke elever man måske skal lidt tættere på, - hvilke elever der går under radaren.

Som med alle andre dialoger, både med elever, forældre og kollegaer, er det en forudsætning, at man forholder sig nysgerrigt til de svar eleven kommer med. Man vil givetvis opleve, at eleven sidder med en anden følelse end en selv, men elevens følelse er mindst lige så vigtig som ens egen. Vi må have elevernes perspektiver på sinde, hvis vi vil planlægge undervisning og aktiviteter, der skaber den bedste ramme for deltagelsesmuligheder for alle.

Ligegyldigt hvordan man benytter sig af relationscirklen, er det altid en god idé at genbesøge den jævnligt, så man har blik for udviklingen i de relationer/interesser mm. man forsøger at blive klogere på.

Referencer

Metner, L. & Bilgrav, P. (2019). KRAP – Metoder og redskaber. Dafolo.

Schleicher, S. B. (2023). Normalitet i skoleelevers hverdag – en pædagogisk balancegang. I: Schleicher, A.

B. & Schleicher, S. B. Specialpædagogik – en fagdidaktik. Hans Reitzels forlag