Tæt samspil med psykolog om klassens trivsel

Psykologen er ikke kun en man tilkalder, når det hele brænder på, og en eller flere elever har svært ved at fungere i klassen. Det er i stedet en fast sparringspartner, som lærere og pædagoger samarbejder med i et skemalagt rul, hvor der hver måned er supervision og også gerne observation i klassen. Det er dagligdag på Aalestrup Skole, hvor deltagelsen i projektet Den Mangfoldige Folkeskole har givet flere muligheder for at øge fokus på inkluderende fællesskaber.

Børnesyn er sat på dagsordenen

Når skoleleder Jesper Poulsen fra Aalestrup Skole ser ud over landskabet af pædagogiske initiativer, specialtilbud, almenklasser og mellemformklasser, så er det svært at pinde ud, hvilke tiltag der er blevet til i hvilken sammenhæng. Han er dog ikke i tvivl om, hvad der træder frem, når han skal udpege, hvad skolen har fået ud af at være en del af Den Mangfoldige Folkeskole.

- Børnesyn er for alvor sat på dagsordenen. Der er kommet en større bevidsthed hos os alle om, at børn gør det godt, hvis de kan. Om at se i retningen af os selv som voksne i stedet for kun at se på barnet. Vi er blevet bedre til at se det, barnet gør, som et udtryk for noget, der ligger bagved, siger Jesper Poulsen.

Han bakkes på af Helle Leegaard, der er pædagog og klasselærer i 2. B, som er af en i alt fem mellemformklasser på Aalestrup Skole. Hun fremhæver, at det giver et vigtigt grundlag for, hvordan de arbejder med eleverne. Både de børn som kunne visiteres til et specialtilbud, men går i mellemformklassen - og alle de øvrige elever.

Som en del af Den Mangfoldige Folkeskole har Helle Leegaard og kollegerne draget nytte af sparring og workshops med konsulenter fra UCN.

Arbejdsmetode med potentiale

Fra dette skoleår er det tværfaglige samarbejde om klasserne lagt i en fast skabelon. I mellemformklasserne har psykologen mulighed for at foretage observationer i klasserne, inden han har sparring med lærer- og pædagogteamet. For Helle Leegaard giver det nye vinkler på arbejdet og mulighed for at se på strukturer i klassen som helhed eller for det enkelte barn, når behovet opstår.

- Det giver en enorm ro for mig, når jeg kan få af- eller bekræftet nogle ting. Jeg får hjælp til, hvordan jeg neurologiske op pædagogisk skal møde eksempelvis et 8-årige barn med meget kropslig uro, fortæller Helle Leegaard.

Hun oplever især, at hun og kollegerne er blevet skarpere på at arbejde med prøvehandlinger, hvor det efterfølgende evalueres, inden nye prøvehandlinger sættes i søen. Det kan handle om store ændringer eller små praktiske greb i hverdagen såsom fysisk indretning af klassen.

I mellemformklasserne er der altid to voksne i undervisningen, og i de øvrige klasser har man også prioriteret at have to voksne med i undervisningen i flere timer end tidligere. For skolelederen er der ingen tvivl om, at er afgørende.

- Hvor har det flyttet meget at være to i et klasserum. Selvfølgelig er ressourcer afgørende for, hvad vi kan, men det er også en vigtig bevægelse, når vi ser på andet end ressourcer. Meget er også bundet op på den måde, vi gør tingene op, siger Jesper Poulsen, der forklarer, at muligheden for ekstra hænder i flere timer dels hænger sammen med en prioritering fra kommunens side og dels at der er elever, der har fået bevilliget ekstra støtte som samtidig kommer hele klassen til gode.