Relationer i højsædet i Løgstør
Den vesthimmerlandske skole har fuld gang i udviklingen, og skoleleder Klaus Toft er ikke i tvivl om, at det går i den rigtige retning. Selvom det er hårdt arbejde, og man ikke skaber inkluderende fællesskaber med et snuptag.
- Der er ingen tvivl om, at det her kan rykke noget i forhold til, hvor mange der har behov for at blive visiteret til et specialtilbud. Det bliver aldrig alle, der kan være i en almen klasse, og det skal det heller ikke. Men det er godt, når vi kan rumme flere, for så er der flere, der får lov at gå i klasse med dem, de bor tæt på, siger Klaus Toft.
Han henviser særligt til indsatsen, der startede for år tilbage, hvor begrebet mellemformer blev introduceret. I første omgang i en enkelt klasse, men siden har principperne bredt sig til hele skolen – særligt indskoling og mellemtrin. Ikke i form af egentlige mellemformsklasser, men med ændrede prioriteringer på flere områder.
Indsatsene er sket med sparring fra flere konsulenter hos UCN.
- Vi brugte sidste vinter fire personalemøder på at udvikle, hvordan vi vil arbejde med mellemformer på vores skole. Vi har eksempelvis besluttet, at der altid er tre faste voksne på en årgang, der består af to klasser. Det betyder, at det er de samme to lærere, der har hovedparten af timerne med eleverne sammen med en pædagog, fortæller Klaus Toft.
Han oplever blandt andet, at det giver bedre muligheder for at tænke holddannelser på tværs af årgangen, når det er et mindre lærerteam.
Heidi Søndergaard Budolfsen er dansklærer på 5. årgang, og sammen med årgangens matematiklærer deler hun klasselærerfunktionen. Hun ser flere fordele ved de faste lærerteam, hvor eleverne møder færre forskellige voksne i deres hverdag.
- Jeg kommer tættere på eleverne, og jeg oplever, at de er meget relationsbundne, og så snart der er andre voksne, der skal have klassen, så er det sværere at gennemføre undervisningen, siger hun.
Der er fordele og ulemper ved de fleste tiltag, og for Heidi Søndergaard Budolfsen er bagsiden af denne medalje, at hun som klasselærer kommer til at undervise i nogle mindre fag, som hun ikke er linjefagsuddannet til. Til gengæld skaber det en stor tryghed, som mange elever har gavn af.
Praksisfaglighed på skemaet
Et andet tiltag, som eleverne på Løgstør Skole tydeligt mærker i hverdagen, er et øget fokus på praksisfaglighed. Konkret er skoleskemaet i år sat sammen på en måde, hvor onsdage er lig med anderledes skoledage. Det kan være fagdage, hvor undervisningen foregår ude af huset. Kristendomsundervisningen, der rykker ind i kirken eller ture i naturen. En anden meget benyttet model, er det der i daglig tale kaldes 3-3 dage, hvor dagen byder på to forskellige fag á hver tre lektioner. Dermed er der bedre tid til fordybelse og undervisning ude af klasselokalet.
Skoleleder Klaus Toft har talt med skolens elevråd, om de kan mærke de ændringer, der er foretaget.
- Det kan være svært for eleverne at sætte ord, hvad det har betydet for dem, men når vi spørger ind til det, så er der enighed om, at skoledagen er blevet mere spændende, fortæller Klaus Toft.
Løgstør Skole har løbende haft sparring med konsulenter fra UCN om de nye tiltage. De har ligeledes deltaget i de oplæg, der er holdt for lærere og pædagoger på alle Vesthimmerland Kommunes skoler om emner som børnesyn, fraværdsproblematikker og forældresamarbejde.