Fælles viden skaber solidt grundlag

Det er en unik mulighed at kunne sende hele det pædagogiske personale på kommunens skoler på efteruddannelse for at understøtte de tiltag, som allerede var sat i søen, inden Den Mangfoldige Folkeskole (DMF) blev skabt. Helle Seerup Christensen, der er udvikling- og læringskonsulent i Morsø Kommune og tovholder på deltagelsen i DMF, tror på, at det afgørende for succesen, at man kan inddrage medarbejdere på tværs af børne- og ungeområdet.

Indsatsen er bygget op omkring Morsø Mosaikken, der er en håndbog for alle, der arbejder med børn og unge i kommunen. Her bliver der sat ord på det børnesyn, man ønsker, skal gennemsyre arbejdet. Ligesom Mosaikken sætter retningen for arbejdet på det pædagogiske område. Udover lærere og pædagoger har flere fra forvaltningen, som understøtter skolernes arbejde, også taget del i kompetenceudviklingen-

Set fra Helle Seerup Christensens stol er det største udbytte ved indsatsen i DMF, at der er blevet skabt et fælles grundlag for arbejdet med stærke fællesskaber. Et grundlag med et fælles mindset og en fælles faglig værktøjskasse som ikke havde været en mulighed, hvis der ikke var givet midler til indsatsen i regi af projektet.

- Den største ændring er nok, at vi har en højere grad af systematik i vores pædagogiske arbejde til at skabe de gode fællesskaber. Det handler om at forstå børn i den sammenhæng, de indgår i. Og når noget er svært, hvordan tilbyder konteksten så, at børnene får mulighed for at lære det? Det er den fælles indsats, der skal skabe rammer og betingelser, som giver alle børn deltagelsesmuligheder. Vi har nu en platform i form af Mosaikken, som giver fælles sprog og afsæt i samarbejdet med børn, unge og familier, siger hun.

Hun fremhæver, at de på Mors har valgt at udvide tilbuddet om kompetenceudvikling til også at omfatte dagtilbudsområdet og dagplejere, så indsatsen ikke først begynder ved skolestart.

Prøvehandlinger må gerne slå fejl

Som en del af DMF har alle involverede lærere, pædagoger og dagplejere udvalgt lokale prøvehandlinger, hvor alt fra små ændringer til nye større initiativer er sat i søen. Det er medarbejdere fra skoler, dagtilbud og forvaltningen, som har stået for at udvælge og udføre prøvehandlinger, mens konsulenter fra Professionshøjskolen UCN har givet sparring og været med til at motivere og inspirere undervejs sideløbende med kursusdagene.

Skole- og dagtilbudschef Michael Dahlgaard oplever især, at efterspørgslen på mere viden inden for det specialpædagogiske område fylder meget. I kommunen har de i højere grad end tidligere kunne tilbyde kommenens børn og unge skoletilbud på Mors, for i mindre grad at sende eleverne til specialtilbud i andre kommuner. Her har ønsket om kompetenceudvikling stået højt på prioritetslisten.

Michael Dahlgaard har oplevet, hvordan interessen, blandt medarbejdere for at prøve nye ting, har været stor.

- Vi har haft over 300 prøvehandlinger, og måske er der 75 af dem som er levedygtige, men det skaber forbedringer når vi hele tiden udvikler os, siger han.

I Morsø Kommune fortsætter indsatsen også efter DMF-projektet afsluttes, da man nu har et solidt grundlag at bygge videre på, hvor man kan give nyansatte nogle af de samme efteruddannelsestilbud som alle nuværende medarbejdere har været igennem.

Mobilfri skole kræver nye initiativer

En af de mange prøvehandlinger er på Dueholmskolen, der blandt andet rummer alle kommunens overbygningselever. Her har man siden sidste sommer haft en mobilfri skole. Det har blandt andet resulteret i et behov for nye tilbud om aktiviteter til de unge, der ikke længere kan bruge mobilen som det fælles tredje eller hver især dykke ned i telefonen i frikvartererne.

Line Sandholm Sørensen Sangild og Carsten Morsing Jørgensen er begge pædagoger på skolen og initiativtagerne bag de nye muligheder for at være aktive i frikvarterne.

- I efteråret, da eleverne begyndte at være mindre ude i frikvarterne, så oplevede vi, at især de ældste elever begyndte at kede sig og der opstod flere konflikter, fortæller Line Sandholm Sørensen Sangild.

Som en af prøvehandlingerne i forbindelse med DMF blev der iværksat nye tilbud blandt andet forskellige spil og konkurrencer. I middagspausen kan de dyste i bordtennis, shuffleboard, spikeball og klassikeren i alle 80’er fritidshjem: bob. Derudover er der de fleste dage blev åbnet op i et klasselokale, som er indrettet som krearum til de elever, som hellere vil sidde med stille sysler.

- Det er alt sammen frivilligt, de kan også vælge at lave andre ting. Det skal være lysten, der driver det. Vi kan især se, at det er 7. klasserne, som benytter sig af krearummet, mens aktiviteterne på Store Torv er populære blandt 8. og 9. klasserne, lyder det fra Carsten Morsing Jørgensen.

De har erfaret, at alle aktiviteter skal være voksendrevne, hvis det skal fungere i praksis. Elevrådet har været involveret i tilblivelsen af nye tilbud, og trods gode intentioner om, at eleverne skal taget initiativ til nogle af aktiviteterne, så er erfaringen at det kræver, at Line, Carsten eller en anden voksen er med for at organisere det.

Både Line og Carsten tror på, at initiativer som det nye frikvarterstilbud kunne blive en realitet uden projekter som Den Mangfoldige Folkeskole. Men de oplever samtidig, at projektet er med til at skabe et nyt fælles fokus hos dem og deres kolleger.

- Det kan være en øjenåbner, det med at flytte fokus fra individet til fællesskabet. Det kan hjælpe til, at vi får skabt noget på tværs, så eleverne får relationer på tværs af klasser og årgange, siger Line Sandholm Sørensen Sangild.

Et andet eksempel på fælles aktiviteter er Fed Fredag, som er blev afviklet af flere omgange, hvor udskolingselverne samles om banko, karaoke eller noget helt tredje.

Aktionslæring skaber refleksion

Forløbene er bygget op om aktionslæringsforløb, hvilket vil sige, at det pædagogiske personale på baggrund af indholdet på kompetenceudviklingsdagene udvælger prøvehandlinger, som de vil igangsætte i deres pædagogiske praksis. Gennem disse prøvehandlinger bliver det pædagogiske personale bedt om at reflektere over egen praksis for hermed at blive nysgerrig og klogere på, hvordan de som fagprofessionelle kan igangsætte og udvikle pædagogiske og didaktiske tiltag, som har til formål at skabe deltagelsesmuligheder for deres elever. Prøvehandlingerne analyseres og justeres efterfølgende gennem reflekterende, didaktiske sparring på tværs af teams og afdelinger på skolerne. Det hele faciliteres af UCN, hvor blandt andre adjunkt Pernille Nielsen er tæt på processen.

- Jeg oplever, at det særligt er denne sparring på tværs af skolens fagprofessionelle, der skaber rum for didaktisk og pædagogisk udvikling i klasserne og hos de professionelle. Her skabes et rum, som de fagprofessionelle efterspørger, hvor de får mulighed for at udvikle deres praksis gennem refleksioner og vidensdeling med hinanden, og dette bliver dermed en betydningsfuld del af kompetenceudviklingen og den forandring, der skabes i praksis, siger Pernille Nielsen.

Samlet set har godt 250 medarbejdere og 15 ledere fra Morsø Kommune deltaget i kurser, prøvehandlinger, sparring mv. i regi af Den Mangfoldige Folkeskole. I august er 100 medarbejdere klar til at starte på 6 dages kompetenceudvikling.