Kursus
SFOens betydning for børns deltagelsesmuligheder i skole
Om kurset
På denne kursusdag taler vi ind i, hvorfor SFOen har så stor en betydning for børns skoleliv, og hvordan man som skolepædagog kan arbejde med børns udvikling, trivsel og dannelse på tværs af undervisning og SFO. Vi bliver klogere på, hvordan man som pædagog bedst arbejder i spændingsfeltet mellem fri leg og det sociale lærings- og udviklingsrum. Vi bliver klogere på de pædagogiske overvejelser, når man bedriver fritidspædagogik:
- hvorfor er rammesætning af aktiviteter lige så vigtigt som fri leg?
- Og hvordan kan man sætte sin faglighed i spil i disse aktiviteter?
- Hvordan hjælper SFOen børnene med at mærke en sammenhængskraft i løbet af skoledagen, udvikle relationer og øge deltagelsesmulighederne igennem hele skoledagen?
Kursusdagen afholdes af Signe Weibel, som er adjunkt i UCN act2learn Pædagogik og læring. Signe arbejder tæt sammen med pædagoger og lærere i Den mangfoldige folkeskole. Hun er meget optaget af, hvordan vi kan højne elevernes deltagelsesmuligheder i skolen ved at arbejde med tilhør, sammenhængskraft og pædagogfaglighed i SFOen.
Praktisk information
Kurset afholdes på Professionshøjskolen UCN i Thisted
Lerpyttervej 43
7700 Thisted
Information om adressens parkeringsmuligheder med mere finder du her