Gå til hoved indhold

Om kurset

Glæd dig til en dag i den professionelle samtales tegn.

Denne kursusdag vil fokusere på at øge din forståelse af, og evne til at gennemføre professionelle samtaler – især ”de svære samtaler” som kan komme til at fylde meget i hverdagen. Dagen vil være bygget op om tilgangen til professionelle samtaler ved UCN act2learn, inspireret af Vivian Robinsons tilgang om Open to Learning Conversations, og konkretiseret i et enkelt grafisk stillads som vil fungere som afsæt for dagens indhold. Programmet vil derudover blive faciliteret som en kombination af kortere oplæg, drøftelse blandt deltagere og praksis. Kurset vil indeholde elementer af afprøvning og træning og du skal derfor være indstillet på at afprøve dele af samtaler, herunder gøre brug af optagelser til egen refleksion og læring.

Dagen vil forudsætte en smule forberedelse, og derfor er tilmelding en forudsætning for at kunne deltage i kurset. Vejledningen til dagen vil blive udsendt en uge før kurset.

Dagen afholdes af Lars Buur Nørlev, som er ledelses- og organisationskonsulent i UCN act2learn Ledelse og organisation. Lars er tidligere dagtilbuds- og skoleleder i Mariagerfjord Kommune og underviser nu på en række af act2learns diplommoduler, blandt andet Ledelse & Facilitering og Ledelse & Coaching.

Kontakt os

Josephin Marie Hollænder Millfors

Salgskoordinator

Telefon:
72690403